Opening @ Tom Christoffersen

22. juni ˆ 28. juli
Fernisering den 22. juni 2007 kl. 17-20

Galleri Tom Christoffersen præsenterer udstillingen INTO CONCRETE med værker af Franciska Clausen, Ib Geertsen, Torben Ribe og Christian Vind.
Der vises ingen nye værker på udstillingen, og den ene kunstner lever ikke længere. Spørgsmål om tradition og afstand i tid er derfor ikke til at komme udenom, når værker fra første halvdel af det 20. århundrede sammenstilles med modernitets kommenterende praksis fra starten af det 21. århundrede.

Ib Geertsen viser konkret maleri fra 1948-58 ligesom et udvalg af Franciska Clausen papirarbejder fra 1925-31 udstilles side om side med enkelte af Torben Ribes og Christian Vinds traditionsrelaterede værker fra 2005-07.

I dette eksklusive møde mellem to af modernismens frontfigurer og to af samtidskunstens vidende rebeller respekteres og udfordres balancen mellem en linie, en farve og en flade.

Franciska Clausen (1899-1986) praktiserede i mange år sit kunstneriske virke internatonalt og blev bl.a. undervist af enkelte af det 20. århundredes centrale avantgarde kunstnere: Laszlo Moholy-Nagy og Fernand Légers. I 1929 blev Clausen medlem af den internationale gruppe Cercle et Carré.

Ib Geertsen (1919) er repræsenteret ved Galleri Tom Christoffersen. I 1947 var han medstifter af Linien II. Geertsens værker indgår i museale samlinger som Statens Museum for Kunst og ARoS-Aarhus Kunstmuseum. Ib Geertsen har modtaget Thorvaldsen Medaillen (1991) Eckersberg Medaillen (1978).

Torben Ribe (1973) er repræsenteret ved bendixen contemporary art. Værket Resurrection – Night of the Ghouls, der indgår i INTO CONCRETE, blev for nyligt vist på Voltashow03, Basel (Schweiz) 2007.

Christain Vind (1969) er repræsenteret ved Galleri Tom Christoffersen. Af kommende soloudstillinger kan nævnes Silkeborg Kunstmuseum/Gl. Holtegaard (2008) og Galleri Tom Christoffersen (2008). Christian Vind har udgivet bøgerne Hvidpapirfeber (2004) og Bøf er Stegt (2005) på sit eget forlag HVIDPAPIRFEBER. Bøgerne er dele af en trilogi.

GALLERI TOM CHRISTOFFERSEN
Skindergade 5 DK-1159 København K
Tlf. +45 33917610 / +45 26377210 galleri@tomchristoffersen.dk

  • Tom Christoffersen
  • Leave a Reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.